Lotte Hammer & Søren Hammer

HarperCollins Nordic

Lotte Hammer & Søren Hammer

Inden søskendeparret Lotte (f. 1955) og Søren Hammer (f. 1952) blev fuldtidsforfattere i 2010, arbejdede de som henholdsvis leder af hjemmeplejen og folkeskolelærer. Deres samarbejde begyndte i 2004, da Søren flyttede ind hos Lotte og hendes mand i Frederiksværk. Søren foreslog, at de skulle skrive en bog sammen, og det gjorde de. I 2009 udkom debutromanen Svinehunde, som blev starten på deres succesfulde krimiserie om chefkriminalinspektør Konrad Simonsen.

Efter at have skrevet 10 bind i denne serie, har Lotte og Søren Hammer valgt at skifte genre. Sørens store interesse for 2. Verdenskrig og Lottes passion for menneskelige relationer har resulteret i en historisk spændingsserie kaldet Venner og fjender. Duoen har gjort en dyd ud af den historiske research og har bl.a. allieret sig med historikere og museer. Derudover har de haft stort fokus på at skabe en række stærke hovedpersoner, som man kan mærke og har sympati for.

Lotte og Søren Hammer har indtil videre fået udgivet 5 ud af 8 bind i Venner og fjender: Vejen til Warszawa, Kobberslottet, Gaden uden navn, Byen ved Volga og Sobibór. Senere udkommer resten af bøgerne med titlerne Skoven er vores, Heltenes sommer og Rottelinjen. Serien udspiller sig i Europa under 2. Verdenskrig og følger Peter fra Slesvig-Holsten og Kassandra fra Vesterbro, hvis veje krydses i Warszawa. Begge står over for en lang rejse, der vil bringe dem midt ind i krigens brændpunkter.

Bøger af Lotte Hammer & Søren Hammer