Anna James

Anna James er en britisk forfatter, som bor i London. Hun har altid elsket bøger, og det viser sig tydeligt i hendes arbejdsliv, der inkluderer stillinger som skolebibliotekar, bogblogger og redaktør for magasiner som The Bookseller og Elle UK.

I 2018 debuterede Anna James med børnebogen Tilly og bogvandrerne, der blev oversat til dansk i 2020. Bogen er en del af serien Den magiske boghandel og handler om 11-årige Tilly Pages, som kan rejse ind i de bøger, hun læser. I 2021 blev andet bind i serien oversat med titlen Tilly og de forsvundne eventyr, og tredje bind udkommer senere på året.

Da Anna James var lille, drømte hun om at blive suget ind i siderne på sine yndlingsbøger, og med Den magiske boghandel har hun skabt en verden, hvor dette er muligt. Hun mener, at bøger er det tætteste, vi kommer på magi og har derfor valgt at fejre bøger, boghandlere og biblioteker i sin første serie.

Anna James fortæller om Tilly og de forsvundne eventyr