Jagten på El Chapo

Af Douglas Century

Udgivelsesdato: 01-10-2018

ANDREW HOGAN er fra Kansas og i 2006, som ansat i den den amerikanske føderale politienhed DEA (Drug Enforcement

Administration), begyndte han at infiltere det mexicanske narkokartel Sinaloa. I 2012 blev han indsatsleder ved DEA i Mexico

City og hans detaljerede efterforskning dannede grundlaget for pågribelsen af el Chapo, narkobaronen og multimilliardæren,

som havde undsluppet politiet i mange år.

DOUGLAS CENTURY har skrevet og været medforfatter til en lang række bedstesælgende bøger i true-crime-genren.

 

Den sande historie om manden, som fangede verdens mest eftersøgte narkobaron

Andrew Hogan var helt ny i jobbet som specialagent for DEA (Drug Enforcement Administration), da han gennem en serie nervepirrende undercover-operationer intetanende kom på sporet af verdens mest berygtede narkobaron, Sinaloa-kartellets leder Joaquín Archivaldo Guzmán Loera, bedre kendt som El Chapo.
 
Seks år senere blev Hogan indsatsleder mod Sinaloa-kartellet i Mexico City, og startskuddet lød til en af historiens farligste, og mest sofistikerede, internationale efterforskninger. Med hjælp fra amerikanske efterretningsagenter afkoder han gradvist kartellets kommunikationsnetværk, før han mobiliserer det mexicanske militær til en storstilet menneskejagt på El Chapo.
 
Mens jagten fører dem fra hemmelige tunneller under Culiacáns slumkvarterer til de mest eksklusive hoteller ved kysten, må Hogan og
hans hold kæmpe mod både politisk pres fra højeste sted, samt korruption og lækager i det mexicanske politi. For i en verden, hvor
penge trumfer retfærdighed, hvem kan man så i virkeligheden stole på?
 
Jagten på El Chapo er en højteknologisk og nervepirrende true crime-thriller fortalt af manden, der egenhændigt pågreb verdens mest
eftersøgte narkobaron.
 
+ Læs mere