En hun-djævels død

Af Fay Weldon

Udgivelsesdato: 01-10-2020

”En formfuldendt roman, spiddende skarp og fantastisk sjov.”
THE DAILY MAIL
 
”En af vore allerbedste forfattere.”
SUNDAY TIMES
 
I Fay Weldons klassiker fra 1983, En hun-djævels bekendelser, kæmpede kvinder med mænd om magten – og vandt. I 2019 fortsætter kampen på flere nye fronter ... Ruth Patchett, den oprindelige hun-djævel, er nu 84 år gammel og klar til at trække sig tilbage. Hun har arbejdet utrætteligt på at fastholde kvinderne på sejrsskamlen og mænd som de underdanige. Nu er hun træt. Hendes mission er fuldført. Magtens fakkel skal gives videre. Men hvem kan samle den op?
Valerie Valeria, hotshot millennial og Ruths personlige assistent, er i hvert fald klar og mere end ivrig efter at sætte sig i førersædet ... Ukendte  børnebørn og den aldrende, utro ægtemand spiller også pludselig en rolle i magtspillet omkring hundjævelen. Fay Weldon runder med sin karakteristiske skarpe pen de moderne aspekter i samfundet, der er kommet til siden 1983. Fertilitetsbehandling, kønsskifteoperationer og den digitale
verden kommer under hendes lup og får et spark over det feministiske skinneben.
 
Fay Weldon er født i 1931 i England, og hun kommer fra en familie med forfattertraditioner.
Weldon voksede op i New Zealand, hvor hendes far fungerede som læge, men efter forældrenes skilsmisse flyttede hun som 14-årig sammen med sin
mor og søster tilbage til England. Hun har læst økonomi og psykologi på University of St Andrews i Skotland.
De fleste kender Fay Weldon som forfatteren til En hun-djævels bekendelser, en roman, der satte Weldons særlige form for spiddende kønssatire på det litterære landkort. Historien om den utiltrækkende Ruths hævntogt på sin mand og hans kønne elskerinde er senere blevet filmatiseret af både BBC og Hollywood og var med til at etablere Fay Weldon som bestsellerforfatter og en af verdens førende skildrere af kvindeliv og kønsproblematikker.
Fay Weldon har skrevet mere end 25 romaner og novellesamlinger.
+ Læs mere