Et ubetydeligt mord

Af Mikael Lindholm & Lisbeth Zornig

Udgivelsesdato: 06-04-2019

Mikael Lindholm (f. 1961), finlandsvensk journalist og forfatter. Har arbejdet som politisk reporter, udenrigskorrespondent og chefredaktør på flere landsdækkende medier.


Lisbeth Zornig Andersen (f. 1968), dansk forfatter og debattør, uddannet cand. polit. Har udgivet anmelderroste selvbiografier, børnebøger og fagbøger om livet på kanten af samfundet.

 

Lindholm og Zornig debuterede som spændingsforfattere i 2016 med romanen Bundfald, den første i Malene-trilogien. Romanen gik direkte ind på bestsellerlisterne. I 2017 kom opfølgeren Arkimedes og i 2018 Eksodus. Et ubetydeligt mord er deres fjerde spændingsroman og den første om Tessa Højmark, en politikvinde på kanten.

 

Et ubetydeligt mord er på forhånd solgt til udgivelse i Sverige og Finland.

 

 

ET UBETYDELIGT MORD er en spændingsroman om hævn, kærlighed og organiseret kriminalitet.

Da russiske hackere lammer et rederi, forsvinder 38 containere fra det amerikanske militær. I Østjylland bliver en lastbilchauffør fundet dræbt, mens en container er forsvundet. Politikvinden Tessa Højmark bliver sat på sagen. Det lykkes hende til kollegernes overraskelse at finde frem til en mulig gerningsmand, hvis eks-kone få år før blev brutalt myrdet, uden at sagen blev opklaret. Tessa kan næsten smage sejren og sit professionelle gennembrud.

 

Men umiddelbart derefter begynder alt at gå galt. Meget galt.

 

Tessa Højmark bliver vævet ind i et giftigt net af kriminalitet, svig og vold. Hun opdager pludselig, at hun går fra at være jæger til bytte. Trådene fører både ind til storpolitik på Christiansborg, organiseret kriminalitet i Berlin og hemmeligheder i den idylliske provinsby Køge. Midt i det hele sidder den mystiske Madam, der som en edderkop trækker i alle tråde. Tessa Højmark indser, at hendes eneste chance er at lokke fjenden frem med meget utraditionelle metoder.


ET UBETYDELIGT MORD forener klassiske krimi med international thriller.

 

 

”Fantastisk spændende.”

Lotte & Søren Hammer, krimiforfattere

 

 

+ Læs mere