Lejlighed til deling

Af Beth O'Leary

Udgivelsesdato: 28-05-2019

Format: Indbundet

Beth O'Leary studerede engelsk på universitetet, inden hun fik job som børnebogsredaktør. Hun bor på landet et stykke uden for dyre London, og skrev Lejlighed til deling i toget på vej til og fra arbejde.

Bogen er Beth O'Learys debutroman, og idéen kom til hende, da hendes kæreste på et tidspunkt havde mange og lange nattevagter som medicinstuderende. Der kunne gå uger imellem, at de så hinanden i det fælles hjem, så den eneste måde, hvorpå hun kunne følge med i hans liv, var ved at tælle de tomme kaffekopper, registrere det dalende indhold i morgenmadspakkerne og tjekke, om bogmærket havde flyttet sig i den bog, han læste.

*Tiffy og Leon deler lejlighed *Tiffy og Leon deler
seng *Tiffy og Leon har aldrig mødt hinanden
 
Deres venner synes, de er skøre, men det er den perfekte løsning, når man er
to pengefattige, nogleogtyveårige i dyre London. Leon optager sengen
i den etværelses lejlighed det meste af dagen, og går på arbejde om natten.
Tiffy arbejder om dagen, og har lejligheden resten af tiden.
 
Men jaloux ekskærester, krævende kunder på arbejdet, brødre, der er blevet
uretfærdigt dømt, og den kendsgerning, at de aldrig har mødt hinanden, gør,
at deres kommunikation på de små gule post-it-sedler bliver længere og
længere, og deres forhold blomstrer langsomt op. Kan man virkelig forelske
sig i en, man aldrig har mødt? 
 
+ Læs mere